MF Rune Lunds kommentar til aftalen:
”Satspuljen afskaffes” har der stået i mange medier siden finanslovsaftalen blev indgået i fredags. Men er det rigtigt? Både ja og nej. Jeg vil prøve at skille skægt fra snot i debatten.
Hvis du kun har tid til den korte version, så kommer den her:
- Satspuljeforliget opsiges. Det er en stor sejr, og noget Enhedslisten har kæmpet for i årevis, nemlig et stop for at udhuling af overførselsindkomster skal finansiere, i øvrigt gode, politiske initiativer. HURRA!
• Men udhulingen i det daglige fortsætter for folk på overførselsindkomst, da de penge, der til og med 2019 går i satspuljen, fremover går til tvungen pensionsopsparing. Som igen betyder, at folk til sin tid vil blive modregnet i folkepensionen i et endnu ukendt omfang. Absurd og forkert.
• Folkepensionister er undtaget den tvungne pensionsopsparing, logisk nok. Og mennesker på den nye ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse”, samt ”overgangsydelse” (i dag integrationsydelse) vil fortsat opleve udhuling af deres levegrundlag. Mennesker, der flygter fra krig, skal åbenbart i Danmark have det meget værre end alle andre. Det vil medføre massiv fattigdom. Usselt er vel næppe en stærk nok betegnelse for dette forslag. Pengene vil bare fremover gå i statskassen i stedet for i satspuljen.
• Selvom satspuljen er opsagt, fortsætter den som en ”reserve”, finansieret af alle de varige forringelser som der er lavet ved, at mennesker på overførselsindkomst lige siden starten af 1990’erne har oplevet en udhuling af deres levegrundlag, samt ved at denne udhuling vil fortsætte til og med 2019.
• Og der er ikke fundet nye penge i finansloven til at finasiere de sociale indsatser, der ville have været finansieret af fortsat udhuling af overførselsindkomsterne efter 2020 uden aftalen. Der kommer altså til at mangle penge til det sociale arbejde i fremtiden som følge af aftalen.
• Overførselsindkomster mangler derfor stadig at blive sikret mod den udhuling, som vil foregå ift. udgifterne i hverdagen. Og der skal sikres finansiering til de initiativer, der er hårdt brug for bl.a. på socialområdet, som der nu ikke længere er nye penge til efter 2020. Enhedslistens 100-dagesplan har en række bud på, hvordan det kan gøres.
Og så den lange version, hvis du har tid:
Det mest korrekte er at sige, at ”Satspuljeforliget opsiges”. Der tilføres nemlig ikke nye midler til satspuljen efter 2020. Det er en virkelig en stor sejr. Endelig! Efter 2020 vil det ikke længere være sådan, at satspuljen tilføres nye midler betalt af overførselsindkomsterne. Dermed vil satspuljen ikke vokse yderligere.
Men: de penge, som allerede er taget fra satspuljen siden 1990erne – som i dag udgør i alt godt 15 mia. kr. om året – forbliver i puljen. Med andre ord stopper tilvæksten til satspuljen altså fra 2020, men satspuljen vil stadig findes som en pulje penge, der finansierer sociale indsatser, bare finansieret af de varige forringelser der har været lavet via satsreguleringen til og med 2019.
Opsigelsen af satspuljeforliget indebærer samtidig, at det beløb som overførtes fra overførslerne til satspuljen nu i stedet henlægges til en obligatorisk pensionsopsparing for de berørte overførselsindkomstmodtagere, hvilket vil sige alle undtagen folkepensionister og mennesker på den nye ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse”, samt ”overgangsydelse” (i dag integrationsydelse). Flygtninge og folk, der flygter fra krig skal altså ikke have noget, overhovedet. Deres ydelser vil fortsat blive udhulet. Nu går pengene bare ikke til satspuljen. De ryger i statskassen i stedet for.
Og alle dem, der nu pålægges tvungen pensionsopsparing, for eksempel folk på sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, vil stadig i det daglige opleve, at ens månedlige budget udhules ved ikke at følge med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Samtidig vil deres tvungne pensionsopsparing betyde, at de til sin tid, når de når folkepensionsalderen, vil blive modregnet i folkepensionen på grund af deres (tvungne) pensionsopsparing. Helt konkret står der i aftalen, at vi vil komme til at se ”aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende omfang”. Så det kan godt være, at folk får (tvungen) pensionsopsparing. Men de bliver også bare modregnet i den anden ende i folkepensionen. Hvor meget og hvordan er nogle af de mange ting, vi skal have undersøgt til bunds her inden tredjebehandlingen af finansloven.
Konkret betyder aftalen altså, at der fra 2020 ikke tilføres nye midler til satspuljen. Dog tilføres der 70 mio. kr. om året fra 2020 som kompensation for, at uforbrugte midler ikke længere ryger tilbage i satspuljen til genuddeling. Derudover kompenseres puljen for den snyd med midlerne (Britta Nielsen-sagen), som er sket.
Samlet set fortsætter satspuljen i form af det, der nu kaldes en ”reserve” med de midler, som hvert år tilvejebringes som følge af den satsregulering af overførselsindkomsterne, der er foregået indtil nu og som vil foregå til og med 2019, og som fremadrettet hvert år fortsat vil give en stort millionbeløb, der kan uddeles til sociale indsatser. Dermed er det årlige beløb, som skal udmøntes fremadrettet nogenlunde det samme som tidligere år, svarende til mellem 700 og 800 mio. kr. fra 2023. Det samlede beløb i satspuljen kommer på denne baggrund også til fortsat i årene fremover at udgøre over 15 mia. kr. Grunden til at der kun er ca. 700-800 millioner kroner til uddeling om året er, at resten af pengene op til de ca. 15 mia. kr. går til faste bevillinger.
Midlerne tilvejebragt ved den satsregulering, der har været gennem årene og som vil fortsætte til og med 2019, vil derfor også fremover på årlig basis udgøre en pose penge, hvorfra ”reserve-partierne” (eller hvad de kommer til at kalde sig) kan uddele midler til forskellige projekter.
Fra 2020 og frem vil der som følge af ovenstående ikke være de nye midler til de sociale indsatser, der ville have været midler til, hvis finansieringen via satsregulering af overførselsindkomsterne var fortsat efter 2020. Men denne pose penge bliver dermed ikke større, men fortsætter fra 2020 med den størrelse, den har ved udgangen af 2019.
Og der er ikke i finansloven fundet nye midler til at lukke hullet i forhold til de penge, der kommer til at mangle som følge af, at indsatser ikke længere efter 2020 skal finansieres af satsregulering. Hvor meget, der skal tilføres af nye midler til sociale og andre indsatser efter 2020 vil derfor afhænge af, hvad et flertal i folketinget vil vedtage.
Opsigelsen af satspuljeforliger er dermed en stor sejr. Men den løser ikke alle problemer. Vi bør stadig fjerne udhulingen af overførselsindkomsterne, så for eksempel dagpenge og førtidspension ikke sakker bagud ift. den almindelige pris og lønudvikling i samfundet, så der er råd til at budgettet kan følge med udgifterne i hverdagen.
Og så skal der tilføres flere penge til sociale initiativer, som der nu ikke er sikret nye, yderligere varige midler til efter 2020. Enhedslistens 100-dagesplan viser her en lang række forslag til forbedringer.
Top of Form
https://www.facebook.com/ufi/reaction/profile/browser/?ft_ent_identifier=ZmVlZGJhY2s6MjA4MTAwNzAyNTI5NjM2Mg%3D%3D&av=1283378275
Bottom of Form
